Gulvvarmesystem fra HEAT FEET – lav byggehøjde, kort byggetid

 

Bæredygtigt byggeri handler om gode, sunde bygninger, der tager hensyn til miljø og klima uden at kollidere med entreprenørens og bygherres økonomi. Gulvvarmesystemet fra HEAT FEET er et omkostnings- og klimaeffektivt alternativ til traditionel opbygning af gulvvarme ved både nybyggeri og renovering, og det kan anvendes til langt de fleste gulvbelægninger.

 

HEAT FEET gulvvarme er et vandbåren gulvvarmesystem bestående af en knopplade, der er fremstillet af EPS (flamingo). Knoppladen anvendes til at fastholde varmeslangerne, hvilket muliggør en hurtig og ukompliceret installation. Konstruktionen betyder, at der benyttes en lav fremløbstemperatur, og sammen med den lave byggehøjde og deraf lille mængde beton, der skal opvarmes, giver det en hurtig reaktionstid – og tilsammen giver det et meget lavt energiforbrug og et yderst behageligt indeklima.

Heat FeetHeat Feet med varmeslange

Heat Feet i lokale

Varmetekniske fordele

  • Fleksibel og optimal placering af varmeslager
  • Jævn varmefordeling – også ved store vinduespartier
  • Hurtig reaktionstid – enkel regulering af temperaturer
  • Gode indeklima – hygiejnisk, sundt og behageligt
  • Ingen dilatationsfuger i pudslaget
  • Mulighed for passiv køling

Økonomiske fordele

  • Lav fremløbstemperatur – lav varmeudgift
  • Hurtig reaktionstid – mulighed for natsænkning
  • Effektiv anvendelse af genanvendelige varmekilder
  • Lav vægt – egnet til renovering, nybyggeri og etagebyggeri
  • Lavt energibehov

Konstruktive fordele

  • Kort byggetid
  • Lav byggehøjde
  • Materiale- og vægtbesparelse
  • Pudslagskonstruktion med få spændinger og deformation
  • Pudslag uden fuger – minimalt vedligehold
  • Høj belastningsevne
  • Lavt fugtindhold – kort udtørringstid

En investering der hurtigt er tjent hjem

Konstruktion er ikke eneste faktor i et bæredygtigt byggeri. Økonomi spiller en lige så stor rolle, og hvis man kan kombinere begge dele, hvorfor så ikke gøre det?

 

HEAT FEETs gulvvarmesystem kan ligne en startinvestering af de helt store, men rækken af konstruktive fordele betyder, at investeringen kan være tjent hjem, inden nøglen sættes i døren for første gang – der er blandt andet tale om:

 

  • Lav byggehøjde – 60-65 mm inkl. pudslag, og ca. 30 liter pudslag/beton per m2. I etagebyggerier kan det betyde massive materialebesparelser, da vægten er ca. 56 kg/m2.
  • Pudslagskonstruktion med meget få spændinger og deformation, da konstruktionen medfører, at spændinger og svind udlignes.
  • Pudslag/beton uden fuger – svindrevner minimeres til ca. 1/10 mm.
  • Kort byggetid og kort udtørringstid pga. det lave vandindhold i pudslaget. Keramiske fliser og natursten kan lægges dagen efter, pudslaget er støbt. Husk – her skal altid anvendes membran.
  • Lav fremløbstemperatur betyder, at gulvvarmesystemet arbejder perfekt sammen med regenerative energikilder som varmepumper og solarteknologi.

Ser man på de samlede materialeomkostninger ved byggeriet, vil der være mange penge at spare. Ofte så mange at der bliver plads til at imødekomme andre ønsker i budgettet.

Heat Feet

Maksimal komfort – minimalt energiforbrug

Én ting er entreprenørens og bygherres budget – en anden ting er brugernes reelle oplevelse med produktet. HEAT FEETs gulvvarmesystem leverer muligheden for det perfekte indeklima og lever på den måde også op til kravene om bæredygtigt byggeri.

 

Den helt store fordel for trivsel såvel som energiforbruget er gulvvarmesystemets hurtige reaktionstid. På under en time kan temperaturen reguleres, hvilket – udover at give brugerne varme fødder – muliggør natsænkning. I bygninger der primært benyttes i dagstimerne (institutioner, skole, hoteller, kontorer etc.), giver det store besparelser på varmeregningen.

 

Vi kalder det grøn gulvvarme med garanteret virkning.

 

Samtidig sørger knopsystemet for en mere fleksibel og optimal placering af varmeslangerne, hvilket giver en jævn varmefordeling i hele rummet – også ved kuldebroer omkring store vinduespartier.

 

Er der tale om etagebyggeri, reduceres lydgennemgangen i etageadskillelsen desuden markant ved brug af HEAT FEETs gulvvarmesystem, og dermed minimeres behovet for trinlydsisolering.

Gulv isolering planlægning

God planlægning giver god udførelse

Vi har mange projekter bag os og har derfor god sans for planlæggelse og udførelse. Vores store erfaring giver glade kunder.

Læs om Schlüter Bekotec.
eps beton

Redskaber til arbejdet

Vi har alle de nødvendige redskaber til udførelsen af projektet, de redskaber som vi ikke selv står inde med har vi gode aftaler med partnere til leje.

Læs om thermotec.
Kontakt

Mød os

Vi er klar til at besvare dine spørgsmål på e-mail eller telefon. Hvis du har brug for at vise et projekt frem kan møde også aftales.

Tag kontakt til os.