Nyheder
Datablade for Thermotec®
Udgivet: 18 november 2019
View Fullscreen
View Fullscreen
Kommentarer fra Thermotec® til den verserende debat om EPS-beton
Udgivet: 3 oktober 2019
Vi kender beretningen fra de danske medier. Her bliver der talt om EPS-beton. Denne type byggemateriale kender vi fra Østrig og Tyskland. EPS-beton bliver normalt fremstillet på byggepladsen og blandet i en betonpumpe og pumpet ud.
Recirkulerede EPS-kugler, cement og vand blandes, og denne blanding udlægges. For at få et godt resultat ud af blandingen skal der blandes i mindst 3 minutter efter at alle komponenter er tilsat. Denne nødvendige blandetid bliver ikke altid overholdt på byggepladsen. Derved bliver EPS-betonen af en meget varierende og uregelmæssig kvalitet, og det kan føre til sætninger i underlaget.
Det er os også bekendt, at i Danmark bliver EPS-betonen af og til fremstillet på byggepladsen af nyskummede EPS-kugler (i stedet for recirkulerede EPS), fordi der er for få recirkulerede EPS til rådighed. Her kan det forekomme, at disse nye EPS-kugler er af for ringe tæthed af omkostningsgrunde, hvilket fører til dårligere bæreevne. Endvidere kan der opstå det problem, at når man anvender nye EPS-kugler, at cementen knapt kan bindes til EPS-kuglerne pga EPS-kuglernes glatte overflade. Begge faktorer fører til en dårligere bæreevne/styrke.
Problemet med fugtighed i tagisolering med EPS-beton skyldes, at EPS-betonen pga sin høje vandtilsætning skal tørre meget længe (afhængig af tykkelsen op til 2 uger). Pga det lange tidsrum opstår der risiko for, at det vil regne og at EPS-betonen derved igen bliver fugtig. Sådan en gennemvåd tagflade er meget svær at udtørre uden store omkostninger. Desuden er EPS-beton efter vores mening ikke egnet til tagisolering.
Vores produkter kan pga det specielle bindemiddel og tilsætninger ikke sammenlignes med EPS-beton. Vi har løst alle de ovenfornævnte problemer og kan derfor levere dokumenteret kvalitet.
Derudover har vi mere end 25 års erfaring med vores isoleringsblanding i gulvkonstruktioner under slidlag. F.eks. bliver vores produkt thermotec® BEPS-WD 70N udelukkende fremstillet af nye EPS-kugler med en afstemt tæthed – som også bliver kontrolleret i kvalitetsafprøvningen – og bindemidlet indeholder adhæsionsfremmer, for at de ovenfor beskrevne problemer netop ikke skal opstå.
Tillige findes der for thermotec® en acceleratortilsætning, for at tørretiden og hærdningen bliver reduceret til 12 timer, når det drejer sig om tagisolering. På den måde kan overfladen betrædes efter 12 timer og afdækningsfolie lægges ud.
Tag kontakt til os
Hvis du har spørgsmål til vores produkt, brug for rådgivning eller vil aftale møde for et pristilbud, så tag kontakt her!