Undergulve
Undergulve er Smartgulvs ekspertise, vi beskæftiger os udelukkende med opbygningen af støbte undergulve. Kvaliteten vi tilbyder kommer af mange års erfaring, og de nye materialer og teknologier vi henter ind til det danske marked.
Undergulve er en betegnelse for flere lag af bl.a. varmeisolering, lydisolering, gulvvarmesystem, slidlag og betondæk, før den egentlige gulvbelægning kommer som man ser, for eksempel trægulv. Disse nævnte egenskaber er vigtige, samt planhed og belastningsevne. Alle disse egenskaber bliver bedst optimeret med vores udvalgte Thermotec EPS Beton og Heat Feet monteringsplader til gulvvarmesystem, som formindsker varmespild, konstruktionstid og materialeforbrug.
På billedet ses Aalborg handelsskole gulv, hvor gulvvarmeslangerne er lagt ud på Heat Feet monteringsplader, lige inden det fyldes med beton til dannelse af slidlaget, som er undergulv til den faktiske gulvbelægning.
Undergulve opbygning
Her gives et eksempel på opbygningen af støbt undergulv, hvor man på billedet kan se et tværsnit af de forskellige underlag, med henholdsvis klinker og trægulv som gulvbelægning.
Fra bunden kan man i tværsnittet se en brunlig masse, som er den varmeisolerende Thermotec, der er flydende ved belægning og derfor ligger sig tæt op af rør, for bedst mulig isolering. Ovenpå ligger flamingo monteringsplader fra Schlüter, med varmeslanger perfekt snoet mellem knopperne. Til sidst, inden klinker og trægulv kommer, ser man slidlaget bestående af beton, der skaber et plan afretningslag, klar til gulvbelægning.
Denne opbygning er ideel både til gulv i lejligheder, kontorer, instutioner og forretninger, men også etagebygninger. EPS Beton materialet brugt til at lægge varmeisolering vejer væsentlig mindre end almindelig beton, og stiller derfor mindre krav til konstruktioner i en bygning ved etager. Selvom det brunlige beton har en god lydtrinsdæmpende effekt i sig selv, så kan der godt være brug for at ligge en lyddug i undergulve i etagebygningen, da akustikken her er mere rungende for underboer.
Tag kontakt til os
Hvis du har spørgsmål til vores produkt, brug for rådgivning eller vil aftale møde for et pristilbud, så tag kontakt her!